logo4
Ring på: 55 99 90 34

Kvalitetskontrol





"Kvalitetsstyring - en vigtig del af vort arbejde"

 
 

Når vi indgår en aftale med en kunde, har kunden naturligvis en berettiget forventning om, at vi overholder den indgåede aftale. Det vil sige, at vi kommer til de aftalte tidspunkter og at vi levere den ydelse, der er aftalt.



Overholdelse af intervaller og leveringstidspunkt


Vi gør meget ud af at overholde aftalte intervaller og leveringstidspunkter. Igennem mange år har vi udviklet og forbedret vort it-system, kommunikationssystem og instruktion af vore medarbejdere. Faktisk er vi i dag i stand til at aftale bestemte dage og tidspunkter på dagen for eksempelvis vinduespolering et helt år frem. Dette kan have betydning for butikskæder, hvor der eksempelvis skal ryddes foran indvendige vinduer for at vi kan komme til at polerer vinduerne.


Overholdelse af omfang og kvalitet på den aftalte ydelse

Vores medarbejdere har en klar arbejdsinstruktion om at levere hele den ydelse, som vi har aftalt med vores kunde. På vore arbejdssedler eller smartphone, som skal underskrives, når arbejdet er færdigudført, skal både kunde og vor medarbejder underskrive for det udførte arbejde. Herved har kunden en mulighed for selv at kontrollere at ydelsen faktisk er leveret.


Kvalitetskontrol - hvordan og hvor meget?



Almindelig kvalitetskontrol

Den bedste sikring af god kvalitet er vore gode medarbejdere. Pligtopfyldelse og en ære for at gøre et godt arbejde er vigtige faktorer for et godt resultat, men selv de bedste medarbejdere kan lave fejl. Derfor bliver arbejdet i stor udstrækning - og afhængig af arbejdets art - kontrolleret af vore inspektører og kvalitetskontrollanter. Når arbejdet er afsluttet underskriver kunden og vores medarbejder en arbejdsseddel eller direkte på smartphone med beskrivelse af det udførte arbejde. 


Når kvalitetskontrol bliver sat i system

Vi har udviklet et værktøj, så vi nu kan sætte kvalitetskontrollen i system. Dette indebærer, at vi sammen med kunden kan fastlægge omfanget, niveau og interval for kvalitetskontrollen.

Et eksempel for polering og kontrol af en butik
  • vinduespolering af udvendige udstillingsruder 2 x mdr.
  • vinduespolering af indvendige udstillingsruder 1 x mdr.
  • facadeskilte afvaskes 1 x hver 3 mdr.
  • vinduespolering af baglokaler 1 x 2 mdr.

Sammen med kunden besluttes det at gennemføre følgende kvalitetskontrol.

1 x årligt når alle ydelser er sammenfaldende i samme periode gennemføres en total kvalitetskontrol af samtlige ydelser dagen efter, de er udført. Der udarbejdes en rapport som fremsendes sammen med faktura. Eventuelle mangler udbedres straks.


Vi kan også kontrollere for andre forhold end de ydelser vi selv leverer


Det kan være en billig løsning, at vore kontrollører også kontrollerer for andre forhold end dem vi leverer. Eksempelvis vil vi kunne kontrollere hvorvidt den udvendige vedligeholdelse er i orden, defekte lyskilder, manglende rengøring, ja kort sagt alle de ting som hører til vedligeholdelse af ejendomme. 



Nordisk Polering ApS | Jernbanevej 2D 2. tv | 4720 Præstø | Tlf. 55 99 90 34 | CVR: 87 62 59 15 | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

logo3
HOVEDKONTOR

Nordisk Polering ApS
Jernbanevej 2D, 2tv.
4720 Præstø
TLF: 55 99 90 34
EMAIL: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
STORKØBENHAVNSAFDELING

Nordisk Polering ApS
Ordrupvej 101
2920 Charlottenlund
TLF: 39 64 32 23